Godt forarbejde er lig pæne trægulve

20 July 2021 Lotte Hindsberg

editorial

Mange fokusere alene på prisen, når det er tid til at få afslebet ens trægulve, men hvis du virkelig vil have flotte trægulve, er det vigtigt at du også bruger tid og fokusere på forarbejdet. Et grundigt forarbejde vil også betyde at det vil koste mindre at få afslebet gulvene. Det gælder både hvis du selv vælger at slibe gulvene eller får et professionelt firma til at slibe dem.

Det kan f.eks. være gulvafslibning på Frederiksberg. Husk at få flere tilbud inden du vælger et firma. Vær både opmærksom på de dyre og de billige. De billige kan have givet så billigt et tilbud, at de ikke har tid til at gøre opgaven ordentligt.

Forarbejdet

I samme sekund du tager en slibemaskine ud af butikken starter klokken og du skal betale. Det samme gør sig gældende hvis du har bestilt et firma. Derudover betyder et godt forarbejde også et pænere resultat. 

Inden du starter med at afslibe gulvet skal du vaske det godt og grundigt for snavs. Er gulvene beskidte vil slibningen få snavset til at sætte sig fast i trægulvene. Det gælder også revner i gulvene. Det næste du skal gøre er at sikre at alle søm er banket godt ned i gulvene. Ikke alene sikre du, at gulvene ikke vil knirke i fremtiden, men du vil også sikre at de ikke ødelægger sandpapiret. Det er sandpapiret der koster, når gulvet skal slibes.  

Det er også en god ide at fjerne paneler så du ikke får ødelagt dem når maskinen skal helt ind til væggen. Ledninger skal også op så det ikke er nødvendigt at skulle stoppe maskinen for at fjerne dem. Jo flere gange slibemaskinen skal stoppe, jo dårligere slibning. Sidst men ikke mindst, skal du sørge for at der er dækket godt af. Det støver at slibe gulve og med mindre du elsker at gøre rent igen og igen, skal du dække af.