Hvorfor anskaffe en sandkasse?
Hvis du gerne vil slippe for de til tider lettere uhumske sandkasser på offentligt tilgængelige legepladser er det oplagt at bygge en sandkasse hjemme i haven – eller købe en færdig sandkasse hos en forhandler. Med sandkasse i egen have kan de små lege sikkert inden for matriklens trygge rammer.
Du selv kan fornøje dig med have arbejde, eller blot slappe af i solen eller i skyggen mens ungerne underholder sig selv i sandkassen. Du kan være sikker på at sandet er rent og frit for affald. Og dine børn behøver ikke at føle sig stressede over andre børn som også kræver plads til leg i sandkassen når den står placeret i familiens egen have.
Kan jeg selv bygge en sandkasse?
Hvis du mangler et nemt gør det selv projekt, og du er lidt ferm med en sav og en hammer, kan det sagtens lade sig gøre for dig selv at flikke en sandkasse sammen.
Der findes et væld af vejledninger på nettet – og med de rette materialer kan du snildt bygge en sikker sandkasse til dine børn, uanset størrelsen og udformningen på din have. Du skal blot sørge for at din sandkasse er forsynet med en tæt bund, så at børnene ikke kommer i kontakt med jorden når de graver – og så der ikke trænger fugt op i det fine sand.
Kan jeg købe en færdig sandkasse?
Du kan også vælge at købe en færdig sandkasse via nettet. Disse sandkasser findes i mange størrelser og udformninger, og fås sågar i flytbare versioner. Du bør altid vælge en sandkasse med låg for at beskytte det fine sand. Og så er det en god idé at købe din sandkasse hos en autoriseret dansk forhandler, så du er sikret et godkendt og sikkert produkt.
Du kan læse meget mere om anskaffelse og opførelse af sandkasse på husblog.dk