Udskift dine andre musikmedier til vinyl

27 April 2021 Anders Lundtang Hansen

editorial

Der må sidde nogle mennesker derude og være svært sure på dem selv over, at de solgte alle deres vinyler, da den slags blev upopulære at have.

Nu skulle man jo have musikken på farten, hvor det gik fra kassettebånd til CD til streaming, mens man lidt glemte kvaliteten ved musikken, for det handlede om at være smart og have musikken med sig, hvor end man befandt sig.

Derfor var det kun svært nørdede samlere af musik, der stædigt holdt fast i deres samling af vinyler, om den var stor eller lille, for det var jo ikke handy med sådan en samling, og selvom man kunne have en rejsegrammofon, så kunne det ikke måle sig med en discman eller tilsvarende.

Desuden holdt man også op med at trykke musik på vinyl.

Og derfor er de plader sjældne og mange penge værd i dag, hvis man har nogle specielle af de originale.

Vinyler er bare det nye sort

Tænk sig, hvis man lige havde taget en tur på loppemarked eller hos ens bedsteforældre for bare ti år siden og havde vundet en masse LP’er enten gratis eller til næsten ingen penge.

For nu er kunstnere og artister igen begyndt at trykke musik på vinyl i begrænsede oplag, og de fleste mennesker med respekt for dem selv har et hjørne, hvor de sidder og lytter til musik på vinyl derhjemme.

Så nu kan du faktisk begynde at skille dig af med CD’er, kassettebånd og dine streamingkonti, da alle nu lytter på vinyl, hvis de er noget ved musikken.

Eller måske er det meget godt at holde fast i de gamle CD’er med videre, for måske bliver de også penge værd en dag.

Hvem ved, men så længe man har plads til det, så kan det være en smart idé at gemme det – det fylder trods alt ikke så meget.